
Behandlinger
Baby
Nogle babyer kan efter graviditet og fødsel have spændinger eller bevægelsesmønstre, som kan komme til udtryk som fx uro, favoritside eller udfordringer med amning og søvn. Med blid behandling støttes kroppens naturlige bevægelighed og balance. Forældre er altid tæt på under behandlingen.
Hjemmebehandlng
De første måneder kan være sårbare og overvældende. Ved hjemmebehandling foregår sessionen i jeres egne, trygge omgivelser.
Det giver ro for baby og forældre og kan være en god løsning ved meget uro eller hvis det er svært at komme ud.
Skriv gerne til mig for at høre om muligheden for hjemmebehandling og om jeg kan komme ud til jer.
Barsel-wrkshop
Tryghed, nærvær og konkrete redskaber til den første tid med baby.
På workshoppen får du faglig viden og enkle, praktiske redskaber, som du kan bruge hjemme til at støtte din baby – både fysisk og følelsesmæssigt.
Vi arbejder bl.a. med:
• Babys kropslige udvikling og bevægelse
• Mavetid, favoritside og asymmetri
• Løfte- og bæreteknikker
• Uro, luft i maven og fordøjelse
• Gylp og udfordringer omkring spisning
• Ro, nærvær og regulering af babys nervesystem
Små redskaber kan gøre en stor forskel.
En tryg og nærværende workshop udviklet af:
Henriette Wibe– zoneterapeut
Hanne Song Mi Alfsen– babyfysioterapeut & kraniosakralterapeut

Hvad sker der i en session?
En session foregår i rolige og trygge rammer, hvor der er plads til pauser, amning og nærvær. Vi følger din babys behov og tempo hele vejen.
Vi starter med en samtale om graviditet, fødsel og hvordan din baby har det lige nu. Herefter ser jeg på babys krop, bevægelser og motoriske udvikling og vurderer, hvad der kan være relevant at arbejde med. Behandlingen er blid og tilpasses altid den enkelte baby.
Din baby kan ligge på briksen, være i dine arme eller ligge på dit bryst – alt efter hvad der føles trygt for jer.
Under sessionen får du også faglig vejledning og konkrete redskaber, som du kan bruge i hverdagen. Det kan fx være vejledning om mavetid, gode stillinger, løft og bæring samt hvordan du kan støtte din baby, hvis der er uro i maven, en favoritside eller asymmetri i hovedet eller krop.
Du går herfra med større forståelse for din babys krop og udvikling – og med enkle øvelser og råd, som du kan bruge derhjemme.
Er du i tvivl om, om en session er relevant for jer, er du altid velkommen til at kontakte mig.